Hvad er geotermisk energi?
Geotermisk energi er en form for vedvarende energi, der udnytter jordens indre varme. Denne energiform er både miljøvenlig og bæredygtig, idet den bruger jordens konstante varme til at generere elektricitet og varme. Jordens indre varme stammer primært fra radioaktivt henfald og geotermisk varme, som er en naturlig del af vores planets geologiske processer.
Geotermisk energi kan udvindes ved at bore dybe brønde ind i jorden, hvor temperaturen stiger med dybden. Når varmt vand eller damp trækkes op fra disse brønde, kan det bruges til at generere elektricitet eller til opvarmning. Denne proces er konstant, da jordens indre forbliver varmt på grund af radioaktivt henfald og geotermisk varme.
Geotermisk energi er miljøvenlig
Geotermisk energi producerer meget lidt luftforurening sammenlignet med fossile brændstoffer som kul eller naturgas. Det er også vandbesparende, da det genbruger det samme vand i varmevekslere og ikke kræver store mængder ferskvand.
En anden fordel er, at geotermisk energi kan bruges både til elproduktion og direkte opvarmning. I mange områder bruges den til at opvarme boliger og bygninger, hvilket reducerer behovet for at bruge elektricitet eller gas til opvarmning.
På trods af disse fordele er der nogle udfordringer. Det er ikke tilgængeligt overalt, da det kræver specifikke geologiske forhold, såsom tilstedeværelsen af varme reservoirer i jorden. Dette betyder, at ikke alle regioner kan udnytte denne ressource.
Derudover kan den første investering i geotermisk energi være høj på grund af boringen af dybe brønde og installationen af geotermiske varmesystemer. Men over tid kan det vise sig at være en økonomisk fordel, da omkostningerne ved brændstof og elektricitet reduceres.
Geotermisk energi er en spændende og lovende kilde til vedvarende energi. Den er pålidelig, miljøvenlig og kan bruges til både elproduktion og opvarmning. Selvom det ikke er tilgængeligt overalt, har det potentiale til at spille en betydelig rolle i vores bestræbelser på at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og bekæmpe klimaforandringerne.
Udvinding af geotermisk energi
Udvindingen af geotermisk energi sker ved at bore meget dybt, hvor temperaturen øges med dybden. Når disse brønde når tilstrækkeligt dybe og varme lag, kan det varme vand eller damp, der findes der, pumpes op til overfladen. Dette varme vand eller damp kan derefter anvendes til at drive turbiner, som producerer elektricitet, eller til direkte opvarmning af bygninger og andre faciliteter.
Fordele ved geotermisk energi
- Vedvarende og pålidelig: En af de største fordele ved geotermisk energi er dens konstante tilgængelighed. I modsætning til sol- og vindenergi, som er afhængige af vejrbetingelser, er geotermisk energi tilgængelig døgnet rundt, hele året. Dette gør den til en pålidelig og stabil energikilde.
- Miljøvenlig: Geotermisk energi er en af de mest miljøvenlige energiformer. Den udleder langt mindre CO2 og andre skadelige emissioner sammenlignet med fossile brændstoffer. Derudover genbruger geotermiske anlæg vandet i deres systemer, hvilket reducerer behovet for frisk vand.
- Alsidige anvendelsesmuligheder: Ud over at producere elektricitet kan geotermisk energi også anvendes til direkte opvarmning af boliger og bygninger. Dette kan reducere afhængigheden af elektricitet eller gas til opvarmningsformål.
Udfordringer og overvejelser ved geotermisk energi
- Geografisk afhængighed: Geotermisk energi er ikke tilgængelig i alle regioner, da den kræver specifikke geologiske forhold, som varme reservoirer under jordens overflade. Det begrænser dens anvendelighed til bestemte geografiske områder.
- Høje startomkostninger: Opstartsomkostningerne for geotermiske projekter kan være høje, primært på grund af udgifterne til boring og etablering af infrastrukturen. Men på lang sigt kan disse omkostninger blive opvejet af besparelser på brændstof og vedligeholdelse.
Geotermisk energi i Danmark
Danmark har flere markante projekter inden for vedvarende energi. Her er nogle eksempler:
- Thisted Geotermianlæg: Dette anlæg blev etableret i 1984 under et samarbejde mellem DONG og Thisted Varmeforsyning A.m.b.a. Det er integreret med byens affaldsbaserede kraftvarmeanlæg og kan levere varme svarende til cirka 2.000 husstandes årlige forbrug.
- Amager Geotermianlæg: Anlægget på Amager begyndte at producere varme i 2005 og er placeret i forbindelse med Amagerværket. Dets årlige varmeproduktion fra undergrundens varme vand dækker behovet for næsten 4.600 husstande.
- Sønderborg Geotermianlæg: Anlægget i Sønderborg blev sat i drift i starten af 2013 og er tilknyttet det eksisterende affaldsbaserede kraftvarmeværk i byen. Det er i stand til at producere varme svarende til cirka 2.400 husstandes årlige forbrug
Fra 2025 får Aarhus geotermisk fjernvarme
I Aarhus er der et markant projekt inden for geotermisk energi under udvikling. Projektet, der ledes af geotermisk operatør Innargi sammen med fjernvarmeselskabet Kredsløb, sigter mod at oprette EU’s største geotermiske fjernvarmesystem. Dette system vil bestå af syv underanlæg, som forventes at begynde at levere varme inden 2025. Målet er, at disse anlæg skal levere omkring 20% af fjernvarmebehovet i Aarhus inden udgangen af 2030. Derudover er det estimeret, at geotermisk varme vil kunne dække omkring 15-20% af Danmarks samlede varmebehov.
Projektet blev iværksat i november 2023 med boringen af det første af 17 brønde. Den danske regering har indført nye regler, der baner vejen for store geotermiske anlæg i Danmark, hvilket har gjort det muligt at påbegynde dette ambitiøse projekt. Disse nye regler og projektet i Aarhus symboliserer et vigtigt skridt for Danmark i retning af CO2-neutralitet og understreger landets engagement i udviklingen af vedvarende energikilder.
Det geotermiske anlæg forventes at blive EU’s største af sin art og vil spille en central rolle i Aarhus’ bestræbelser på at opnå CO2-neutralitet inden 2030. Når geotermisk opvarmning kombineres med vedvarende energi fra solen eller vinden, bliver det både CO2-neutralt og emissionsfrit.
Læs også om bæredygtighed i energisektoren
Danmarks bredere indsats for vedvarende energi
Danmark har været en tidlig leder i afkarbonisering og har inspireret mange lande verden over. Den teknologiske transformation af Danmarks energisystem er hurtig og synlig, især inden for elektricitet med havvind, biomethan, fjernvarme og udvikling af carbon capture and storage (CCS). Landet har den højeste andel af vindenergi (54%) blandt IEA-landene, og sammen med bioenergi og solcelle-fotovoltaik udgør disse kilder 81% af landets energimix. Danmark har forpligtet sig til at afslutte fossile brændstoffer inden 2050 og sigter mod 100% biomethan i opvarmning før 2030. Landets indsats omfatter også en firedobling af landvind- og solenergiproduktionen samt en mulig syvdobling af havvindkapaciteten til 18 GW inden 2030 og 35 GW inden 2050, fra dagens 2,3 GW.
