Deponigas er resultatet af anaerob nedbrydning, det vil sige nedbrydning uden tilstedeværelse af ilt, af organisk materiale som madskrald, planterester, og andet biologisk affald, der ender på lossepladser. Processen sker over tid og involverer en række mikroorganismer, der nedbryder det organiske materiale og frigiver gasser som biprodukter. Hovedbestanddelene i deponigas er metan (CH4) og kuldioxid (CO2), men det kan også indeholde mindre mængder af andre gasser som ammoniak (NH3), svovlbrinte (H2S) og nitrogen (N2).
Metan er en særligt potent drivhusgas, der har en global opvarmningspotentiale, der er mange gange højere end kuldioxid på kort sigt. Derfor er håndtering af deponigas en vigtig del af affaldsforvaltning og miljøbeskyttelse. Ukorrigeret udslip af deponigas fra lossepladser kan ikke blot bidrage til klimaforandringer, men også til lokal luftforurening og sundhedsrisici. For eksempel kan svovlbrinte, der findes i deponigas, have en ubehagelig lugt og kan være farlig i højere koncentrationer.
Udnyttelse af deponigas
Teknologier til indfangning og udnyttelse af deponigas er derfor blevet udviklet og implementeret i mange lande. En almindelig metode er at installere vertikale eller horisontale brønde i affaldet på lossepladserne. Disse brønde er udstyret med rør, der leder gasen væk og ind i et behandlingssystem. Her kan gassen renses for urenheder, før den bruges til at generere energi.
Udnyttelse af deponigas som energikilde har flere anvendelsesmuligheder. Den kan brændes i en generator for at producere elektricitet, der kan indføres i elnettet. Den kan også anvendes i kraftvarmeværker til at producere både elektricitet og varme. Derudover kan den oprenses yderligere og indføres i naturgasnettet eller bruges som drivmiddel i køretøjer udstyret til at køre på gas.
Desuden har visse industrier fundet anvendelser for deponigas i deres processer. For eksempel kan den bruges i tørreprocesser i cementproduktion eller som en erstatning for fossile brændstoffer i andre industrianlæg.
Sammenfattende dannes deponigas som et resultat af anaerob nedbrydning af organisk affald på lossepladser. Den består hovedsageligt af metan og kuldioxid, men kan også indeholde andre gasser i mindre mængder. Ukorrigeret udslip af denne gas kan have negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor er indfanging og udnyttelse af deponigas en vigtig del af moderne affaldsforvaltning. Denne gas kan omdannes til elektricitet, varme eller endda renses og bruges som naturgas, hvilket gør det til en alsidig energikilde.
