Verden står på randen af en banebrydende ændring inden for energisektoren. Nye data viser, at vedvarende energi som sol, vind og vandkraft, vil stå for 35% af global elektricitetsproduktion inden tre år. Det vil gøre den til den primære kilde til strøm på global skala og overhale kul.
Efterspørgslen på elektricitet er stigende og ventes at vokse drastisk i de kommende år, med en tilvækst, der svarer til mere end det dobbelte af Japans nuværende forbrug. Det er her, det gode budskab kommer ind: Vedvarende energi sammen med atomkraft er på rette spor til at opfylde næsten hele denne stigende efterspørgsel.
Den nuværende energilandskab
Kul har længe været den dominerende kilde til elektricitet, og dækker i øjeblikket 36% af den globale elektricitetsproduktion. Dette følges af vedvarende energi med 29%, gas med 23% og atomenergi med 9%. Men denne fordeling er ved at ændre sig.
Hvad kommer der til at ske?
Elektricitetsforbruget forventes at stige med 9% fra nu til 2025. Stigningen vil hovedsageligt komme fra vækstøkonomier som Kina, Indien og lande i Sydøstasien, hvor der er store infrastrukturelle udviklingsprojekter og en hurtig elektrificering af samfundet. Det forventes, at vedvarende energi vil levere 10,799 terawatt-timer (TWh) om året ved 2025. Det vil dække 35% af den globale efterspørgsel. I kontrast vil kul stå for 33%, gas vil dække 21%, og atomenergi vil udgøre 10%.
Klimaudfordringen
Til trods for den fremadskridende udvikling inden for vedvarende energi er der stadig udfordringer, der skal overvindes. Emissionerne fra energisektoren nåede en rekord i 2022 med mere end 13 milliarder ton CO2. Selvom vi nærmer os et punkt, hvor emissionerne vil flade ud og derefter begynde at falde, er denne fremskridt ikke tilstrækkeligt hurtigt. Ifølge eksperter skal vi reducere vores samlede emissioner med 45% inden 2030 for virkelig at tage hånd om klimakrisen.
Vejen frem
For at opnå de nødvendige reduktioner i emissioner er en koordineret indsats fra regeringer nødvendig. Der skal investeres i teknologisk innovation, især inden for energilagring og effektivitet. Derudover skal der opstilles klare reguleringsmæssige rammer, der kan fremme hurtig implementering af vedvarende energiprojekter.
Det står klart, at vi befinder os ved et kritisk vendepunkt, eller et “tipping point”, i skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Dette skift er ikke blot en nødvendighed for klimaet, men det repræsenterer også en enorm økonomisk mulighed. Imidlertid kræver det hurtige og beslutsomme skridt fra både offentlige og private aktører for at sikre, at vi opfylder vores klimamål og indfrier det potentiale, som vedvarende energi utvivlsomt har.
